Mine forventninger




             Mine forventninger til opholdet

Inden dette vilde ophold i Uganda i 6 måneder, har jeg en masse tanker, bekymringer, forventninger der kører rundt i hovedet på mig. Hvad ønsker jeg egentlig at få ud af opholdet? hvad bliver det hårdeste, det sjoveste, og hvilket indblik får jeg i en helt ny kultur?
Alle disse tanker, flyver igennem en, når man indser at der er under en uge til at jeg skal tilbringe 6 måneder i udlandet. Langt væk fra de trygge rammer, og den kultur jeg kender til fra Danmark. Netop det med kultur, tror jeg bliver en stor faglig udfordring i Uganda. Jeg har en idé om at de tænker anderledes i forhold til børn og børneopdragelse, hvor det faktisk bekymre mig lidt om jeg kan tilpasse mig ind under deres normer og værdier som de opdrager børn efter. Jeg har hvert fald en masse jeg kan bidrage med, fra mine praktiker i Danmark. Så kan man jo prøve at mikse disse erfaringer og finde frem til sin helt egen måde at håndterer børnene hernede, men også selve børneopdragelsen. Det er blandt andet den danskhed jeg kan bidrage med, men bestemt også mine syn på tingene. 
Det har bekymret mig en del, om vi overhovedet får inddraget noget teori, eller om vi faktisk er selvstyrende når det kommer til teori inddragelse. Tænker de overhovedet over på børnehjemmet, hvorfor de gør som de gør? bliver der reflekteret og diskuteret? og hvis ikke, hvordan finder de så frem til at gøre som de gør?
Når det kommer til det med børnehjemmet, og jeg også ret spændt på hvordan de tager imod os, da de ikke har haft studerende på Igangas Babies home før.
Jeg har den forventning til mig selv som person, at jeg udvikler mig og har et bredere syn på hvem jeg er og hvad jeg kan bidrage med som pædagog.

Nye normer, ny kultur.
Ja jeg har forventninger til hvordan opholdet kan komme til at forløbe, men hvad hvis det slet ikke er sådan. Hvordan skal man forholde sig til forskellige situationer hernede. Nogle situationer, som man godt ved hvordan man vil forholde sig til derhjemme, men hernede skal man tænke anderledes, men alligevel vil normerne og de vante rutiner påvirke min tanke gang hernede.

Mine mål for opholdet, tænker jeg er at:
Få et nyt syn på børne opdragelse i en anden kultur.
Få indblik i en anden kultur.
Være med til at inddrage danskhed, i de 6 måneder jeg er i praktik på Igangas Babies home.
Bidrage til at børnene får og god og tryg hverdag.
Jeg vil som pædagog være rolig, og tale med børnene om forskellige situationer, og sætte mig ned på deres niveau.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar