Rejsebloggen
- Obligatoriske elementer (Tidsangivelserne
skal overholdes)
1.
Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden
opholdet)
Det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den
største faglige udfordring tror jeg bliver … (inddrag her dine forventninger
til kulturens betydning såvel som den praksis som du forventer at møde) - den
største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … -
Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer
mest til at savne bliver nok.
- Når jeg kommer hjem
håber jeg at have styrket … beskriv dine foreløbige mål med opholdet, såvel
faglige som kulturelle og dine forventninger til at de kan blive indfriet.
(CKF: 3a, 3b,Fa, Fb)
2.
Institutionsbeskrivelse. (Efter 4
uger)
Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens
lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud?
Hvor ligger den? Giv læseren en beskrivelse, suppler med billeder, - hvilken
samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor
det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international
organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede
formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra
staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling?
Hvilke faggrupper arbejder i institutionen. - Normering (CKF: Fa, Fb, Fc,)
3.
Beskriv dine reviderede læringsmål.
(Efter 6 uger)
Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat
dig, hvad vil du gerne vide og kunne? Hvilke faglige begrundelser er der for
mine mål? Hvilken viden vil du få brug for at nå dine mål? (hvis muligt: så
husk at inddrage din specialisering og det tværprofessionelle element) Hvordan
vil jeg arbejde med mine mål? Hvordan bidrager dit pædagogiske projekt til dine
mål? Hvilke situationer skal du sørge for at sætte dig selv i for at opnå disse
mål? Har du holdninger der skal bearbejdes for at dette kan lade sig gøre? Du
skal udpege relevante CKF’ere fra bekendtgørelsen. - Hvilke faglige holdninger
har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du
færdes i? (CKF: 3a, 3b,3e, 3d, 3f, Fa, Fb, Fc, Fd, Fe)
4.
Institutionens pædagogik (Efter 10
uger)
Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n)
faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i
Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan
forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn
eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale
forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af
læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør
indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og
overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på
institutionen omkring læringsmiljø.
(Fb, 3a, 3b, 3c, 3d, 3f)
5.
Indlæg i bloggen (Efter 12 uger)
Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag
således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må
altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der
skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.
(CKF: Fb,
fc, fd, fe, 3a, 3b, 3d, 3e)
6.
Om kulturen. (Efter 16 uger)
Hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks.
domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske,
etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige
kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? -
hvilke højtider ( kristne muslimske) og fester holder man, og hvordan gør man
det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken
institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der
stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinjer som er
bestemmende for arbejdet/pædagogikken?
(CKF: Fa,
Fb, Fc, Fd, 3a, 3b, 3d)
Menneskesyn/udviklingssyn: Hvilket syn er der på
brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes
der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den
rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem –
eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for
noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget
der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?
(CKF: Fd, Fc, Fb)
7.
Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen)
Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på
stedet? –
Fx ud fra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har
stået i? Hvad har du lært om dig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? –
Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv? – På
hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i
udlandspraktik? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? -
hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn
der evt. har ændret sig – andet
(3e, Fb, Fd)
8.
Afrunding: (Efter hjemkomsten)
Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og lidt om problemerne
ved at vende hjem, det omvendte kulturschok, samt et venligt farvel til dine læsere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar