1 måned i Uganda

Nu er der allerede gået 1 måned af mit praktik forløb i Uganda.
Der er nye indtryk der allerede præger ens hverdag, så som påklædningen, hvordan man hilser på hinanden, og ikke mindst deres måde at tænke på i forhold til børneopdragelse.
Det med anderledes børneopdragelse og børnepasning, er noget der er en del af min hverdag nu. Den første uge på st. Philomena Iganga babies home, var meget hård uge og virkelig en øjenåbner for hvordan verden kan være. De såkaldte ''care takers'' har ikke nødvendigvis nogen uddannelse, men er blevet ansat for at passe børnene og pleje dem. Ikke for at styrke børnenes sociale kompetencer. Vi kommer fra en helt anden kultur, hvor der sættes pris på hygiejnen, og at man ikke slår og mobber børn. Hernede ved de ikke særligt meget om hygiejne, børnene får lov til at gå og stå i deres eget tis og lort, hvor Michelle og jeg så forsøger at skifte bukser hver gang. Men meget ofte giver ''care takersne'' dem de våde bukser på igen, når de gør de, føler vi at vores arbejde er spildt, og at de ikke forstår hvorfor vi gør det. Vi prøver nu, at forklarer hvorfor vi gør tingene, så de ikke føler at vi er her for at ''stjæle'' deres børn og lave om på tingene, men at vi faktisk gør det med vores bedste mening.
Vi fandt ud af efter 14 dage at der var en lille dreng på 6 mdr, som slet ikke havde været ude for husets 4 vægge i den tid vi havde været der. Vi har meget fokus på nu, at han skal ud og vi fortæller ''care takersne'' at vi gerne vil tage ham med ud og at vi meget gerne vil lære hvordan vi vasker ham og giver ham tøj på, så ''care takersne'' ikke føler at vi overtager deres arbejde. Vi er begyndt at tage de små spæd børn op i en hjemmelavet gynge, hvor vi svinger dem fra side til side for at stimulerer deres vestibulære sans (balance sansen). Ellers ligger vi meget vægt på at bruge anerkendende pædagogik, så børnene føler sig værdsar som dem de er. Vi ser frem til flere måneder, trods hårde tider, men føler at vi bliver stærkere og har flere ressourcer at gøre godt med.