Hvordan tackler vi problemerne i hverdagen?

Dagene begynder mere og mere at føles som en hver dag, der er kommet faste rutiner på. Alle de indtryk man fik i starten, er begyndt at blive en del af ens hverdag. I starten var vi helt i chok over at børnene ikke brugte bleer, og at de bare fik lov til at rende rundt i deres våde bukser, men i dag har vi fundet vores egen måde at tackle problemet på. Hver gang der er et barn der tisser i bukserne, tager vi bukserne af og skyller dem op og hænger dem ud i skolen, så de kan bruges senere på dagen. På den måde mindsker vi bakterierne, og sparer på vasketøjet.

Så er der de små børn 6 mdr - 2 år, hver gang de laver lort, bliver de vasket af deres care-takers. Vi viser interesse og hjælper med at vaske og give børnene tøj på. De helt små bliver ikke stimuleret og der leges heller ikke med dem. Dem der kan gå, render lidt rundt og leger med de andre børn. Men dem der ikke kan gå eller kravle, sidder på deres flade dagen lang. Michelle og jeg prøver at stimulerer børnene igennem leg, og vi svinger dem fra side til side i et lagen, som er med til at stimulerer deres vestibulære sans (balancen)

Mig sammen med Sulla og Gottfrey

                                                                       Lille Jeske

                                       Grandma sammen med Edwin, som er i huset med de små børn


Hvordan tackler vi at de slår børnene?
For at skåne os selv, vender vi kinden til de svære ting vi oplever, man kan ikke ændre på den måde de gør tingene på, selvom vi rigtig gerne vil præge dem til at have mere fokus på hygiejnen, at være mere omsorgsfuld og være mere bevidst om hvad det enkelte barn har behov for. Vi ignorer ikke at de slår og daffer lidt til børnene, vi spørger ind til hvad børnene har gjort og hvorfor de skulle straffes, men da det er så stor en del af deres kultur, kan vi desværre ikke ændre på det, selvom vi meget gerne ville. I fællesskab er Michelle og jeg gode til, at reflekterer over de ubehagelige ting vi oplever. Vi snakker om hvad vi kunne havde gjort, og hvorfor vi tror at care-takersne gør som de gør.

Børnene på børnehjemmet har meget svært ved at føle empati overfor de andre børn, hvis der er noget de bliver sure over, så slår de hinanden. Men det er jo ikke underligt, de er jo vant til at hvis man gør noget forkert så bliver man slået. De lærer jo hvad care-takersne gør, og gør det samme, de er nemlig deres rolle modeller. Når børnene slår hinanden fortæller vi dem at det ikke er iorden, problemet er bare at børnene ikke forstår engelsk, og må bruge vores kropssprog i stedet. Vi prøver at hjælpe børnene med at finde en ting som de kan være fælles om at lege med, hernede er man bare ikke så god til at dele. Så at dele og have empati overfor hinanden, er helt klart noget vi vil arbejde med.