Mama, er psykisksyg, har talebesvær, spiser kun flydende kost, og har sociale vanskeligheder. Hun har en flaske med grus i, som hun slår sig selv i hovedet med, for at få lyd og musik. Hun elsker at rode i vores hår, lyde, musik, film og klappe. Hun er meget taktil anlagt, og søger taktil stimulering. Trods alt dette, er hun et fantastisk barn der har brug for masser af kærlighed!
Børnene er meget omsorgs søgende
Alle børnene på børnehjemmet har meget forskellige baggrund, og har derfor forskellige behov. Michelle og jeg ved udmærket godt at vi ikke kan rede problemerne på børnehjemmet, men i den tid vi er der, vil vi gøre vores bedste for at de har en god tid sammen med os.
Gotfred, 2,5 år, lider af vand i hovedet (hydrocephalus).Sygdommen er med til at gøre at Gotfred er senere udviklet. Trods hans 2,5 år kan han stadig ikke gå, hvilket er hans sygdom der hæmmer ham i den fysiske udvikling. Børnehjemmet har to gangstænger hvor han bliver placeret så han kan støtte sig til dem, men Gotfred har gået der så mange gange og finder det ikke længere som en udfordring. Michelle og jeg lader ham gå andre steder, dog hvor han holder os i hænderne. Han er ikke meget for at gå hvis vi kun holder ham i den ene hånd, men vi opmuntre ham, anerkender ham, og viser ham at det ikke er farligt. Da vi kom til børnehjemmet var Gotfred en meget trist dreng, han manglede selvtillid og havde ingen gode erfaringer med at gå. Det hat dog ændret sig en del siden Michelle og jeg kom. Fordi vi arbejder anerkendende med ham, er han blevet en rigtig glad dreng, og vil meget gerne gå især når han er glad og bliver opmuntret i stedet for at blive tvunget til det. De andre børn er også blevet bedre til at inkludere ham i legene, og har fundet ud af at Gotfred har nogle gode værdier.
Så har vi Steven som er meget hyper. Han skal hele tiden stimuleres, og han har ikke styr på sin egen krop, han er slet ikke klar over hvad den kan, og dette bringer ham i nogle ureagerlige situationer. Dette bliver han straffet for, både på børnehjemmet og i skolen.
Jeg prøver at vise Steven hvordan man kan få god opmærksomhed, og det prøver jeg ved at få ham til at slappe mere af. Så jeg stimulerer hans sanser, blandt andet den vestibulære sans og den taktile sans. Jeg prøver at stimulerer han vestibulære sans ved at svinge ham rund, og vende ham på hovedet for at styrke balancen så han ikke falder og snubler over en kridtstreg. Jeg stimulerer den taktile sans ved hjælp af massage, men det var dog lidt svært i starten at få ham til at slappe af, men han er blevet bedre til at slappe af og finde ro når han sidder hos enten Michelle eller jeg.
Brian er en dreng der lever på "Dårlig opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed".
Han er inderst inde bare en dreng der trænger til at blive set og hørt.
Han stjæler altid fra de andre, selvom han ved det ender med skæld ud og slag. Han provokere bevidst ved at grine af én hvis man prøver at skælde ham ud og han kan finde på at hive tissemanden frem og tisse på dig. Nogle dage er han i det humør hvor der intet skal til at han begynder at græde. Det kan være den mindste ting. I skolen siger han ikke meget, han bliver næsten ikke set. Og på børnehjemmet ligger man kun mærke til ham når han laver ballade. Hvis Brian får skæld ud, står han bare og griner en op i ansigtet, men jeg tænker at det er den eneste form for opmærksomhed han får. Han er virkelig en dreng der savner at blive set og hørt, og det er så hans måde at udtrykke det på. Når han prøver at få opmærksomhed går det ud over de andre børn, han slår og niver dem. Ellers græder han meget over ingen ting, for at få den opmærksomhed andre får når de græder. Jeg er blevet meget opmærksom på at Brian skal have ros, når han gør nogle gode ting, så han ved at der også er god opmærksomhed, og det har virkelig hjulpet Brian. Han har selvfølgelig stadig dårlige dage, men nu ved jeg bedre hvordan jeg skal tackle hans svære situation.
Han stjæler altid fra de andre, selvom han ved det ender med skæld ud og slag. Han provokere bevidst ved at grine af én hvis man prøver at skælde ham ud og han kan finde på at hive tissemanden frem og tisse på dig. Nogle dage er han i det humør hvor der intet skal til at han begynder at græde. Det kan være den mindste ting. I skolen siger han ikke meget, han bliver næsten ikke set. Og på børnehjemmet ligger man kun mærke til ham når han laver ballade. Hvis Brian får skæld ud, står han bare og griner en op i ansigtet, men jeg tænker at det er den eneste form for opmærksomhed han får. Han er virkelig en dreng der savner at blive set og hørt, og det er så hans måde at udtrykke det på. Når han prøver at få opmærksomhed går det ud over de andre børn, han slår og niver dem. Ellers græder han meget over ingen ting, for at få den opmærksomhed andre får når de græder. Jeg er blevet meget opmærksom på at Brian skal have ros, når han gør nogle gode ting, så han ved at der også er god opmærksomhed, og det har virkelig hjulpet Brian. Han har selvfølgelig stadig dårlige dage, men nu ved jeg bedre hvordan jeg skal tackle hans svære situation.
Der er rigtig mange børn som er meget usikre på sig selv, og det kan man godt forstå når de er vant til at blive slået, truet, mobbet osv af care-takersne.
Børnene ved udmærket hvad de kan søge hos Michelle og jeg, og de bruger os. Hver gang de er ked af det, hver gang de vil have opmærksomhed, når de vil lege, når de vil have en krammer. Også hver gang Michelle og jeg kommer hjem fra en weekend tur, så kommer børnene løbene i armene på os. Det er virkelig rart at se at vores arbejde med børnene smitter af på dem, vi har nu nogle meget glade børn, som ved at vi er der for deres skyld.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar